Der var engang en pige, der så ud som et modemagasin når hun slog øjnene op om morgenen, intelligent og kunne alt. Eller... Hun prøvede i hvert fald på at få det til at se sådan ud. For hun troede, at sådan skulle hun være, for at andre kunne lide hende.
Sådan havde jeg det, da jeg begyndte at studere på universitetet. Det var meget vigtigere for mig, at andre kunne lide mig end at prioritere, at have det godt. Det har heldigvis forandret sig.
briefing: forandring
Jeg blev mor og jeg fik smerter - som blev kroniske. Kombinationen har været en stor gave for mig. Ja, du læste rigtigt. Det er det hårdeste og det bedste der er sket i mit liv.
Jeg mærkede en indvendig forandring i mine tanker, i mine følelser og i min krop; Jeg mærkede det her nye lille liv vokse i min mave. Samtidig begyndte mine smerter i lænden, bækkenet og ned i benene.
Min omverden forandrede sig også. Vores pige kom til verden og jeg brugte alle de overlevelsesstrategier jeg havde lært - For selv om hun er det bedste der er sket i mit liv så blev livet sindssygt hårdt. Jeg havde stærke smerter, nattesøvn var en by i Rusland, der var knas i ægteskabet, en fremdriftsreform kom på banen og åndede mig i nakken, alt imens jeg forsøgte at få styr på min nye identitet som mor med smerter - samtidig med, at jeg stadig var studerende og kone, men nu kvinde i et ulykkeligt ægteskab i stedet for at være en del af parret "Hr. og Fru Danmark", som vores venner kaldte os. (PS: Kærligheden er heldigvis vendt stærkt tilbage siden dengang).
Gamle overlevelsesstrategier - ny sammenhæng
Mine gamle overlevelsesstrategier bærer præg af min opvækst.
Overlevelsesstrategi 1: På den ene side har jeg, som barn, oplevet noget af det værste man kan forestille sig for sit barn. Det gjorde mig til verdensmester i at udstråle selvværd og overskud, samtidig med, at jeg bar på tunge hemmeligheder.
Overlevelsesstrategi 2: På den anden side har jeg haft en kærlig og omsorgsfuld familie. Det er jeg meget taknemmelig for, men der er en "overlevelsesstrategi", som jeg er glad for at bryde med: At knokle sig selv halvt ihjel så længe det er for andres skyld.
Det får jeg måske at høre for og så må jeg jo tage det til efterretning. Egentlig tror jeg, at mange kan relatere til det. Det er janteloven om igen: "Du skal ikke tro, at du er noget".
fejl: Fra yt til pyt
Som nævnt tidligere, var jeg meget presset som nybagt mor. Jeg var virkelig i identitetskrise og overlevelsesgear, men jeg fortsatte med at bruge mine gamle overlevelsesstrategier. Jeg knoklede med smerter, behandlinger, barn, et knasende ægteskab og vendte tilbage til min uddannelse da min datter var seks måneder - og jeg fortsatte med at se ud som om alt var godt udadtil - eller at det meste i hvert fald var godt.
Samtidig bekræftede tidsånden mig i, at det var det rigtige, at bruge min først overlevelsesstrategi med at udstråle selvværd og overskud, ved at fokusere på og fremhæve det positive, at lægge makeuppen og trække i pænt tøj, smile til verden så den smiler tilbage og alt det der. Du ved sikkert hvad jeg snakker om - ellers må du lige bede mig om at uddybe.
Så jeg fortsatte med at smile til verden og få det til at se ud som om alt var godt og jeg overbeviste mig selv om, at det var det bedste for min datter og for min mand. Der er også meget godt i det, for jeg overlevede på det med små "frikvarterer" der mindede om det liv jeg kendte før alt forandrede sig, men jeg var jo stadig ulykkelig.
Samtidig blev vores datter ældre.
Der var bare et "problem": Jeg så, at hun naturligvis, løsrev sig mere og mere fra os og at hun gjorde som vi gjorde. Samtidig opdagede jeg, at hun nærmest skammede sig helt almindelige små menneskefejl; Eksempelvis når hun spildte eller tabte noget så det gik i stykker. Det var et spejl der ville noget.
Selvfølgelig brugte hun samme overlevelsesstrategier som min mand og jeg, men hvordan skulle jeg lære hende at skabe et godt liv når jeg selv var ulykkelig inderst inde? Det var virkelig et paradoks.
Jeg indså, at jeg måtte lære at skabe et liv hvor jeg havde det godt hvis jeg skulle gøre mig håb om at hun også kunne lære at skabe dig et godt liv.
Siden har jeg øvet mig i; at prioritere mig selv lige så højt som andre og det er stadig en ny fantastisk følelse, at jeg rent faktisk er kommet til at elske mig selv all inclusive. Det er bare sket - på vejen, imens jeg har øvet mig i at træffe beslutninger som også var gode for mig.
Jeg ved ikke, om du ved hvordan det føles at elske sig selv? Det er fuldstændigt fantastisk!
Jeg kan godt have dårligt selvværd indimellem. Jeg er også træt af at jeg har taget på undervejs alt pilleræset med at teste smertelindrende medicin og mine nye begrænsninger i forhold til motion. Jeg fejler også hist og her, men jeg dømmer ikke mig selv når jeg fejler. Jeg smider det i "pyt-kassen" og tager mig kærligt af mig selv når den slags følelser opstår.
Det er blevet sådan, at jeg nu møder verden med fedtet hår, de dage hvor jeg ikke har kunnet tage et bad. Jeg poster ligefrem mine "fejl" på sociale medier FORDI DET ER DEM JEG LÆRER AF og ROSER MIG SELV FOR AT FEJLE, for de er tegn på, at jeg bliver ved med at øve mig og ikke støver til i et af stuens hjørner. Det er takket været evnen til at turde fejle og evnen til at bære dem med stolthed, at jeg hele tiden skaber mig et godt liv til trods for smerter. Det kan du se et eksempel på i nedenstående video, som jeg er blevet opfordret til at dele.
Jeg sendte den "live" på instagram forleden. Jeg haft hold i ryggen af flere omgange en uges tid. Den låser fast, løsner sig og låser igen. Det er noget bøvl, men jeg besluttede at dele en "Live"-video på instagram om hvordan jeg håndterede situationen, samt de tanker og følelser der dukker op hos mig når jeg står i sådan en situation, i stedet for at banke mig selv i hovedet over, at jeg havde overbelastet ryggen.
Jeg håber, af hele mit hjerte, at min datter også kommer til at elske sig selv og lærer, at skabe et godt liv; At hun lærer, at elske sine små menneskelige fejl, for det er en del af hende i kraft af at hun er et helt almindeligt menneske af kød og blod.
Men jeg håber virkelig også, at jeg har givet dig lidt stof til eftertanke?
Jeg opfordrer dig ikke til at vende vrangen ud på de sociale medier, men "bare" til at bruge "pyt-kassen" og at prioritere dig selv lige så højt som andre.
Jeg ønsker dig en rigtig god weekend!
Kærlige knus fra mig,
Ditte Pode