HJERNE- OG KOGNITIONSVIDENSKAB

Noget af det jeg virkelig brænder for er EMPOWERMENT via EMBODYMENT. Det håber jeg, at kunne give dig lidt af her via hjerne- og kognitionsvidenskab, samt erfaring med øvelser til din formelle og uformelle praksis i Mindfulness. Du får med andre ord forståelse for hvordan din krop interagerer med din omverden, samt hvordan du kan sætte dig ved roret som kaptajn og tage hånd om dit helbred og din trivsel.

Empowerment kan oversættes til ”bemyndigelse” eller ”at sætte i stand til”. Begrebet bruges i forbindelse med selvstændiggørelse og evnen til at kunne modvirke afmagt og afhængighed. Embodiment hænger sammen med ”kognition”. Kognition kan oversættes med ”tankeproces” eller ”tankemønster” og bruges i forbindelse med indlæring og mental informationsbearbejdelse. Der er mange embodimentteorier, men der er generel enighed om, at kognition skal forklares som et samspil mellem hjerne, krop og omverden (Fredens 2018: 18).

HJERNEVIDENSKAB

Vi lever i en tid hvor hjerneforskningen har fået vind i sejlene, men mennesker er mere end hjerner. Selvfølgelig er det en fordel, at forstå de neurobiologiske mekanismer der ligger bag vores adfærd, reaktioner på stimuli, oplevelse af verden og livet, stress, angst, smerter, vaner og meget mere, især hvis det er noget vi gerne vil ændre på, men hjernevidenskaben kan altså ”kun” fortælle os noget om kemiske og fysiologiske processer – that’s it.

Hvad kan vi så bruge hjerneforskningen til? Vi kan få FORSTÅELSE – og for mange personer er det en lettelse at få en biologisk forklaring. Vi lever i et naturvidenskabeligt paradigme hvor vi legitimerer sygdomme og adfærd med henvisning til naturvidenskabelige forklaringer. Desuden er kulturelle og økonomiske systemer, som vi er en del af i vores samfund, systematiseret ud fra biologiske forklaringer; Eksempelvis er vores muligheder og begrænsninger for behandling i sundhedsvæsnet systematiseret i diagnosekoder. Diagnosekoder har også betydning for hvordan vi systematiserer mennesker i vores kommunale systemer og dermed også for vores rettigheder. Så selvfølgelig kan det være en lettelse for det enkelte individ, at kunne forstå og forklare symptomer og/eller livsstilsændringer med henvisning til hjernevidenskaben.

Forståelsen bidrager også til EMPOWERMENT, idet hjernevidenskaben giver os viden om hvilke biologiske mekanismer i kroppen der har indflydelse på vores helbred og trivsel. Desuden giver hjernevidenskaben giver os et SPROG til at samarbejde med kroppens biologiske mekanismer, både individuelt, i samråd med en dygtig vejleder og/eller med pårørende (Benedetti 2011; Fredens 2018). 

HJERNENS PLASTICITET OG UDVIKLING 

Hjernen er plastisk. Det betyder, at den hele tiden ”reproducerer” sig selv og tilpasser sig din omverden. Groft sagt, er den produktet af neurokognitive og ubevidste konstruktioner som justeres og opdateres på flere niveauer og med en hastighed på flere millioner gange i sekundet. Men dét faktum, at den konstant tilpasser sig ved at specialisere og effektivisere de kredsløb som stimuleres, betyder, at du er i en ekstremt magtfuld position til at omforme og strukturere den måde din hjerne bliver ombygget på og dermed mentaltræne de evner du gerne vil indlære, eksempelvis evnen til at være i nuet, koncentrationen, empati, hukommelsen og meget andet.

De første 12 år udvikler hjernen sig ved at skabe flere og flere forbindelser mellem hjernecellerne, men i ungdomsårene gennemgår hjernen en masse fysiologiske ændringer i hjernen. Disse ændringer bevirker, at hjernen bliver mere specialiseret og effektiviseret.

1. For det første forsvinder neuroner og forbindelser. Det betyder, at det bliver vigtigere at stimulere (fokusere på og beskæftige sig med) det man gerne vil være god til og som gør en godt - for at bevare de kredsløb, der er nødvendige for at kunne det man gerne vil.

2.For det andet styrkes de blivende neuroner, dem som stimuleres, samt forbindelsen mellem dem. Kommunikationen mellem hjernecellerne bliver 3000 gange mere effektiv. Der er en slags "use it og loose it"-princip for hjernens udvikling, ligesom styrketræning for musklernes udvikling.

Den vigtigste pointe du skal have med om hjernens neuroplasticitet er, at du kan forme din hjerne. Dermed er du i en ekstremt magtfuld position, idet du kan forme og omstrukturere hjernens udvikling og dermed få indflydelse på dit helbred og din trivsel.

KOGNITIONSVIDENSKAB

Kognitionsvidenskaben tager højde for, at det enkelte individ både er hjerne, krop og omverden. Hjernen er en del af dit nervesystem i din krop og kan derfor ikke adskilles fra din krop. Dit perifære nervesystem er brobygger via interaktionen mellem din krop og din omverden, samt mellem din krop og din hjerne (Benedetti 2011, passim; Fredens 2018: 92). Der bliver med andre ord bygget bro imellem de kemiske og fysiologiske processer i din hjerne og stimuli i din omverden, med kroppen som brobygger. På den ene side påvirker stimuli fra din omverden de kemiske og fysiologiske processer i din hjerne, via din krop På den anden side påvirker kemiske og fysiologiske processer i din hjerne, dit helbred, dine tanker, dine følelser og dine handlinger -  hele din måde at leve og opleve verden og livet på. Kroppen er forrest og det er til din fordel.

HJERNEN INTERAGERER MED OMVERDENEN VIA KROPPEN

Din hjerne opfanger stimuli fra din omverden, associerer dem med dine erfaringer og vurderer om din opmærksomhed skal rettes mod disse stimuli, helt ubevidst og automatisk. Vurderer hjernen, at der ikke er fare på færde så er dine hukommelses- og følelsessystemer stadig blevet stimuleret og aktiveret af stimuli fra din omverden og vækker minder eller følelser som kan tage din opmærksomhed. 

Du har tre områder i hjernen der samarbejder om at opsamle alle dine sanseoplevelser og afgør hvor din opmærksomhed skal være og hvordan du skal reagere på sanseindtrykkene: Amygdala (din relevansdetektor, din alarmklokke og din trusselsrespons), hippocampus (din huskecentral) og det præfontale cortex (din hjernes ”boss”).  

Hvis Amygdala afgør, at der er fare på færde sættes følgende mekanismer igang:

1)     Hippocampus, som normalt styrer kortisolafgiftningen af binyrebarken, sættes ud af spil og derfor sender binyrerne store mængder af stresshormonet kortisol ud i blodbanerne som bevirker at ilt og sukker suges ud af dit blod.

2)     Det præfontale cortex, som ellers sørger for at du kan skabe overblik, sættes ud af spil og din opmærksomhed zoomes ind på de stimuli som Amygdala vil gøre dig opmærksom på.

3)     Samtidig frigiver Amygdala stresshormonet adrenalin som bliver pumpes ud i dine muskler så du kan bevæge dig hurtigt – og dermed reagere hurtigt på faren.

Det er en super smart at vi mennesker er biologisk indrettet med denne overlevelsesmekanisme. Det er knap så smart når vi har været udsat for traumer eller længerevarende stress eller smerter – for så nedsættes de normale funktioner i både det præfontale cortex og hippocampus. Det bevirker kronisk stresstilstand med en øget udskillelse af kortisol og adrenalin, manglende overblik, samt øget puls og blodtryk.

Støj og stilhed - Et håndgribeligt eksempel

For at gøre kognitionsvidenskaben konkret og håndgribelig vil jeg fremhæve et eksempel på hvordan din hjerne, krop og omverden interagerer. Lyd, eller fravær af samme, er et godt eksempel på stimuli fra vores omverden. Vi kan holde os for ørerne hvis ambulancen drøner forbi, men storbyens støj og larmen på banegården vænner vi os til at være i hvis vi er der længere tid. Så hvis du bor midt i storbyen bemærker du ikke støjen, men neurofysiologisk forskning viser, at støj fra din omverden bevirker:

1) At amygdala, hjernens alarmklokke, er lige så aktiv som hvis du stod overfor en flok sultne løver. Det får vejrtrækningen til at stige og blodtrykket øges. Desuden vil støjen påvirkes nattesøvnen negativt. Vi kan med andre ord nemt lande i en ond støjforurenende cirkel.

2) At hippocampus, hjernens huskecentral, mister nerveceller. Dermed svækkes din hukommelse, indlæring og immunsystem (Fredens 2018: 115-116; Heck et al. 2017). 

Til gengæld kan du bryde den onde cirkel med stilhed og Mindfulness i stilhed:

1)    Ved at skabe stilhed to timer om dagen. Nok viser studier, at afslappende musik virker beroligende, men det er med total stilhed du får størst positiv indflydelse på hjernens kemiske og fysiologiske processer. Ved at give dig selv to timer med total stilhed hver dag hjælper du hippocampus med at danne nye nerveceller. Du kan evt. købe støjreducerende høretelefoner eller ørepropper og give dig selv en midddagslur.

2)    Forskningen viser, at du også kan aktivere hjernens defaultnetværk ved at udøve din formelle praksis i Mindfulness i stilhed. Dermed kan du styrke din opmærksomhed, din koncentrationsevne og din hukommelse. Defaultnetværket er et rigt forgrenet netværk i hjernen der fx også udvikles når sover. Desuden er netværket tæt forbundet med udviklingen af din forestillingsevne, kreativitet og empati (Fredens 2018: 65-66, 115-116; Heck et al. 2017; Moran et al. 2013)

Som individ er du altså både hjerne, krop og omverden og det er en super vigtig pointe. Kognitionsvidenskaben er med andre ord afgørende for at forstå HVORDAN din omverden påvirker dit helbred og HVORDAN du kan få indflydelse på de biologiske mekanismer i din krop - via din krop.

ABMS' PROGRAM & ANDRE REDSKABER

Mindfulness er kun en af de flere helt konkrete redskaber vi kan gribe til for at få indflydelse på biologien i vores krop og dermed vores helbred. ABMS' program ligger endnu ikke offentligt tilgængeligt. Derfor er det altså nødvendigt, at du kommer til ABMS-møde for at kunne få øvelser med hjem herfra. Men Mindfulness er også integreret i vores program og du kan få adgang til lydfiler, samt forståelse for de enkelte øvelser lige HER.

Kilder

“Breathing as a Fundamental Rhythm of Brain Function” (2017) af Heck & McAfee et al,  Frontier in Neural Circuits, 10, 115

Læring med kroppen forrest (2018) af Kjeld Fredens, Hans Reitzels Forlag, København

Making up the Mind – How the Brain Creates our Mental World (2004) af Chris Frith, Wiley-Blackwell Publishing, United Kingdom

Mindfulness (2011) af Lone Fjorback,  Psykiatrifondens forlag, København