AKTIVITET OG HVILE

TILPASNING AF AKTIVITET OG HVILE

Hvis du har kroniske smerter, altså hyppigt tilbagevendende eller konstante smerter i mere end seks måneder, så har dit nervesystem forandret sig. Derfor er det nødvendigt, at du tilpasser dine aktiviteter, blandt andet med variation, andre bevægelser, aflastning, flere og andre hvil, osv.

Jeg har konstrueret modellen på baggrund af flere forskellige smertehåndteringsredskaber og jeg synes selv, at den er et rigtigt godt redskab til at reflektere over hvordan man kan skabe sig en ny balance mellem aktivitet og hvile i sit nye liv med kroniske smerter. Den er også et rigtig godt udgangspunkt for diskussion i plenum i forbindelse med undervisningsforløb. 

REPARATIONSHVIL OG KVALITETSHVIL

Det er en rigtig god idé, at føre dagbog mindst 1-2 uger hvor du registrerer dine aktiviteter og dine hvil fra du står op og til du går i seng.

Prøv at registrere om dine hvil er REPARATIONSHVIL, nødvendige hvil efter du har ydet 120% og som forværrer dine smerter, eller om de er KVALITETSHVIL, hvil FØR du når grænsen og altså forebygger store udsving i dine smerter og energi.

Formuleret anderledes: Kvalitetshvil er som at nyde før du yder eller ligesom at sætte penge på kontoen før du forbruger. 

Har man ikke kroniske smerter, kan man yde 120%, tage reparationshvil og derved opnå en større mængde ressourcer. Det er styrketræning et godt eksempel på (Model 1).

Men hvis du har fået kroniske smerter og bruger samme energi vil du hurtigt opdage, at din samlede mængde ressourcer falder, altså hvis du træner så hårdt, at du forværrer dine smerter (Model 2). Du kender måske allerede den onde cirkel af smerter, dårlig nattesøvn og stadigt lavere energi? Måske også med stress, angst eller depression som en del af den onde cirkel? I begge tilfælde er det helt naturligt. For smerter og dårlig nattesøvn giver lavere energi. Det ved enhver. Desuden er stress, angst og depression naturlige følger af kroniske smerter. Kroniske smerter er et enormt komplekst fænomen så for ikke at gøre forvirringen total vender vi tilbage til fokus på i første omgang at skelne mellem reparations- og kvalitetshvil.

Erstat så mange reparationshvil som muligt med kvalitetshvil og prøv om du kan nøjes med at yde 80%. Du vil hurtigt opdage, at du får bremset det onde cirkel og stadigt færre ressourcer. Måske ikke lige ved at regulere styrketræning som eksemplificeret i Model 3, men med aktiviteterne i din hverdag; Måske ved at sidde ned når du bader, ved at holde flere små ligge- eller gåpauser fra dit arbejde eller noget helt andet (Model 3).

Måske opdager du, at du skal stoppe før for at få dine kvalitetshvil eller at du godt kan yde lidt mere og alligevel få kvalitetshvil frem for reparationshvil. Jo mere du kan yde, uden at overbelaste din krop, des mere øger du muligheden for at få flere ressourcer – selv om du bliver nødt til at acceptere, at du ikke kan det samme som du kunne før du fik kroniske smerter (Model 4).

Der er STOR forskel på os borgere med smerter, også på os med kroniske smerter. Mange af os har muligheden for at tilpasse vores liv, vores aktiviteter og den måde vi bruger kroppen på, men det kræver tålmodighed, accept og gå-på-mod.

Ros dig selv for at blive ved med at prøve dig frem. Vi snubler alle henad vejen. Sådan er det at være menneske.

Jeg formulerer mig eksempelvis lidt klodset et par gange i videoen nederst på denne side, idet jeg blandt andet siger , at "fantomsmerter er rigtige". Har man ondt så har man ondt - uanset om de kan ses, forklares eller bevises.  Jeg nævnte fantomsmerter fordi det er et godt eksempel på, at det kan være svært at forstå, at et menneske kan have ondt i en amputeret legemsdel.

Nervesystemet er sådan indrettet, at en beskadiget eller overskåret nerve tilpasser sig ved at skabe en masse nye små nerver der så sender tusindvis af smertebeskeder, der breder sig som ringe i vandet, fra det perifære nervesystem og hele vejen op igennem det centrale nervesystem i rygraden, hjernestammen og rygraden og medfører en overfølsomhed (stærke smerter i kropsdele du end ikke har mere). Det kan være rigtig svært at forstå - eller tro på - at nogen kan have så ondt i noget man ikke engang kan se, men sådan ER det altså.

Det er meget lettere at forholde sig til et brækket ben der kan lappes. Det er ikke mange år siden, at man troede løsningen på fantomsmerter indebar at amputere den ene stump efter den anden, men dermed bidrog man til at forværre smerterne. Det er Johnny Sort, i denne dokumentar,  et levende bevis på. 

Nogle af os er så syge og har så stærke smerter, at denne øvelse ikke gør nogen forskel, men for mange af os er arbejdet med den et rigtig godt skridt på vejen til et godt liv til trods for smerter.

Spørg dig selv om du har noget at tabe og om ikke det er et forsøg værd?

Har du spørgsmål, glæde af videoen eller kommentarer i øvrigt så er du altid velkommen til at engagere dig på Facebooksiden ABMSdanmark ved Ditte Pode eller at skrive til dittepode@abmsdanmark.dk

Kærlig hilsen

Ditte Pode