Introduktion til fænomenet Mindfulness

KONCEPTUELT

Fænomenet Mindfulness er et populært fænomen og har især fået medvind i Danmark det seneste årti. Det stammer fra en 2500 år gammel buddhistisk tradition og en i dag en moderne videnskabelig metode til et godt helbred. Desuden er Mindfulness ikke en beskyttet titel. Derfor findes der mange definitioner af Mindfulness.

I vestlige videnskabelige termer defineres Mindfulness som ”… den bevidsthed, der opstår, når opmærksomheden holdes i nuet med en ikke-dømmende indstilling” (Kabat-Zinn 2013). Formuleret på en anden måde, betyder Mindfulness ”at være nærværende og til stede lige nu i dette øjeblik på en måde, hvor man er kærlig og venlig imod sig selv (Fjorback 2014).

”Mindfulness” er en oversættelse af det buddhistiske ord sati (eller sanskritordet smrti). Sati kan også oversættes med ”årvågenhed” eller ”opmærksomhed”. Sati er en konkret meditationsform, især forbundet med indsigt (vipassana), der sammen med koncentration (samatha) er en buddhistisk meditationsform. Det kan du læse mere om i rapporten, som jeg har linket til på denne side.

HISTORIE OG UDVIKLING

Som jeg nævnte indledningsvis er Mindfulness er en gammel meditationspraksis fra den buddhistiske tradition. En af de mest fremtrædende buddhistmunke indenfor Mindfulness er vietnameseren Thich Nhat Hanh. Han  har virket som global autoritet indenfor feltet, især siden udgivelsen af bogen ”The Miracle of Mindfulness” fra 1976.

I løbet af 80’erne blev Mindfulness stadigt mere individualiseret, psykologiseret og videnskabeliggjort, men den egentlige sekularisering, og videnskabeliggørelse skyldes Jon Kabat-Zinn, professor i medicin med ph.d. i molekylærbiologi. Han grundlagde programmet Mindfulness-Baseret Stress Reduktion (MBSR) i 1979 på University of Massachusetts. Kabat-Zinn har været elev hos Thich Nhat Hanh og er selv buddhist.

Siden 1979 er mange Mindfulness-baserede interventioner (MBIs) kommet til. I Danmark blev Mindfulness institutionaliseret i 2013 ved Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet. Alle MBIs er baseret på at udvikle en accepterende bevidsthed; “Bevidst nærvær” og “at være i nu’et“ i modsætning til problemfokuserede copingstrategier. Siden 1979 har mere end 20.000 patienter, verden over, gennemgået et af de 740 Mindfulness-programmer med teori og meditationspraksis.

Forskningen viser, at Mindfulness har positive resultater i forebyggelse af og behandling af stress, angst, depression, kroniske smerter og for kræftpatienter. Desuden anvendes Mindfulness til bekæmpelse af livsstilssygdomme, lykkeoptimering og velvære. Mindfulness anvendes som praksis i skoler, på hospitaler, i fængsler, i militæret og i erhvervslivet. 

FORMEL OG UFORMEL PRAKSIS

I praksis opdeles Mindfulness i to typer: Formel og uformel praksis.

Formel praksis i Mindfulness er når man mediterer. Nærmere konkretiseret, som den tid hvor man aktivt træner Mindfulness ved at meditere. Tiden varierer. For en nybegynder kan tre minutter om dagen være langt rigeligt. Skal jeg give en generel anbefaling, vil jeg opfordre dig til at træne dig op til en formel praksis i Mindfulness på 30-45 minutter dagligt og at du gør dette i mindst ni uger, optimalt tre måneder, før du vurderer om du vil fortsætte. Mindfulness er nemlig ikke en mirakelkur. Det er mentaltræning hvor du kan opøve og vedligeholde nogle færdigheder, ligesom ved styrke- og konditionstræning. Der er ikke en øvre grænse for hvor længe du må meditere, men det er individuelt hvilke teknikker der er bedst og relevante.

Uformel praksis er der hvor du er opmærksom på nuet. Det kan eksempelvis være når at du stopper op for at tjekke din vejrtrækning imens du er ved at se en film. Det kan også være, at du et kort øjeblik vender opmærksomheden indad og spørger dig selv: ”Er jeg her egentlig? ” - imens du sidder ved middagsbordet med familien.