SMERTER

Smerter er at have ondt i kroppen. Sådan definerer vi smerter i ABMS. Det er kun dig der ved om du har ondt. Smerterne kan ikke nødvendigvis dokumenteres med en blodprøve eller en MR-scanning. Så hos os behøver du ikke dokumentation eller længere forklaring. Har du ondt så har du ondt, om det så er i tåen, nakken, hovedet eller i hele kroppen - punktum. 

Vi borgere med smerter er Danmarks største sundhedsbyrde Mere end 880.000 danskere lever med lænderygsmerter mere end 570.000 lever med nakkesmerter, 825.000 danskere har kroniske smerter og så er listen end ikke fuldendt. 

Jeg har efterhånden mange års erfaring med smerter, ikke bare på egen krop, men også fagligt via min kandidatuddannelse hvor jeg specialiserede mig i smerter og indlæring, samt fra kurser i neurovidenskab om smerter.

På denne side vi jeg introducere dig for smerter med formelle definitioner, kategoriseringer, samt viden om smerter fra et neurofysiologisk perspektiv. Mit håb er, at give dig forståelse for hvad smerter er; Først med en kort introduktion, dernæst en mere detaljeret gennemgang og endeligt med en litteraturliste så du har mulighed for at dykke mere ned i fænomenet. Ønsker du mere håndgribelige redskaber kan jeg varmt anbefale dig at gå om bord i ABMS' program.

Venlig hilsen

Ditte 

Smerter - En introduktion

Ifølge Troels Staehelin* findes der ingen formel definition, som dækker alle former for smerte og det må jeg give ham ret i (Staehelin 2017: 19) Han er neurolog, smerteforsker, leder af Dansk Smerteforskningscenter og præsident for IASP (International Association for the Study og Pain).

Formelt skelner man mellem to typer smerte, henholdsvis akutte og kroniske smerter - og det er i virkeligheden en forenkling som kan give anledning til alt for mange unødvendige bekymringer - så mist ikke modet. Læs til vejs ende og du vil opdage, at kroniske smerter ikke er ensbetydende med at der ikke er mere at gøre.  

Akutte smerter er"...pludseligt opståede fysiske smerter, som straks får os til at ændre adfærd" (Ibid:6). Det kan eksempelvis være, at du brænder dig på blusset eller stikker dig på en nål. Via såkaldte nociceptorer (smertereceptorer), signalerer nervesystemet, at noget udefrakommende forsøger at skade kroppen. Derved hjælper dit nervesystem dig med at  blive opmærksom på potentiel fare så du kan flytte dig fra den. Pointen er, at det er disse signaler vi kalder for "smerte" (Ibid: 6-7). 

Noget gør ondt, men hvordan ondt? Vi opfatter og beskriver nervesystemets signaler forskelligt og beskriver, så godt vi kan, hvad vi mener, for eksempel "Det brænder", "Det stikker", "Det jager", Det murrer", "Det borer", "Det spænder", mv. 

Kroniske smerter, er smerter som har været konstante eller hyppigt tilbagevendende i mere end tre måneder, ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO's klassifikationssystem over sygdomme (ICD-11). Klassifikationssystemet er et diagnosekodesystem, som anvendes til at kommunikerer mellem forskellige aktører og grupper i sundhedsvæsnet, også i Danmark.  Er smerterne kroniske vil din læge vurdere om du har flere symptomer der gør det relevant at undersøge dig for andre sygdomme, som forårsager smerterne, men du kan sagtens have ufarlige kroniske smerter (såkaldte non-maligne kroniske smerter) - og hvad betyder det så og hvad kan du gøre ved det?

Læs med i en mere grundig gennemgang af hvad smerter er i nedenstående.

Viden om smerter og hjernens plasticitet

Har smerter stået på i mindre end tre måneder, defineres de som akutte smerter.

Nervesystemets plasticitet er så smart, at det opsporer potentielt farlige forandringer via smertereceptorer (nociceptorer) i kroppens perifere nervesystem (Billede 1).

Smertereceptorer reagerer på tryk, temperatur og kemisk balance. Hvis du eksempelvis træder på en tidsel udløser en nociceptor en besked i den tilhørende nervetråd og sender beskeden videre til det centrale nervesystem i rygmarven og hjernen hvor beskeden bearbejdes og hjernen giver dig en oplevelse af at der er noget der gør ondt på storetåen (Billede 2).

Når hjernen bearbejder tidslens smertestimuli tilpasser den sig konteksten og lærer dig, at håndtere ”faren” så du undgår at udsætte kroppen for smerte igen. Det er simpelthen så smart!

Inden for hjerneforskningen er man generelt enige om at anskue menneskehjernen som en slags biologisk forudsigelsesmaskine. Den sammenligner og associerer konstant det vi sanser med vores erfaringer – helt ubevidst. Derved hjælper den os til at overleve, idet den eksempelvis gør os i stand til at foregribe situationer (adfærd: kæmp, flygt, frys).

Når du eksempelvis træder på tidslen så lagrer hjernen også de andre stimuli fra konteksten – helt ubevidst, altså uden at du har skænket det en tanke - så når du næste gang går tur med bare tæer i haven så sammenligner hjernen disse stimuli med din erfaring, altså din smerteoplevelse da du sidst trådte på tidslen, og minder dig om, at der vidst nok var noget med, at du skulle passe på her omkring.

Det kan hjernen fordi hjernen er neuroplastisk. Det betyder, at den ”reproducerer” sig selv konstant og tilpasser sig konteksten. Groft sagt, er den verden vi oplever produktet af neurokognitive og ubevidste konstruktioner som justeres og opdateres på flere niveauer fra grundperception til højere kognition, med en hastighed på flere millioner gange i sekundet.

Hjernen associerer og sammenligner konstant - helt automatisk og uden vi er bevidste om det - og påvirker derved vores måde at leve og opleve verden og livet på. Det er også i denne forbindelse vi kan tale om den kulturelle hjerne. Det kan du snart læse mere om HER.

Det er også den mekanisme der bevirker, at hjernen frigiver smertestillende endogene opioider hos borgere med kroniske smerter, når den eksempelvis tolker bivirkningerne fra aktive placeboer eller effekterne af aktive placeboer kiropraktorens knæk i ryggen som bevis for at behandlingen virker. Men det er en helt anden snak om kroniske smerter og smertelindrende placeboeffekter. Det kan du snart læse om ved at klikke HER.

”Hvorfor er det en fordel for os med smerter at forstå hvordan hjernen fungerer”?

Fordi det giver os mulighed for, at vi BEVIDST, kan opdatere hjernens automatpilot ved hjælp af programmets trinøvelser. Derved kræver tilpasningen til vores nye liv med smerter, med alle de nye vaner det indebærer for os hver især, færre kognitive ressourcer.

Dette være sig om du har akutte lænderyg- eller nakkesmerter, der kan behandles med målrettede livsstilsændringer (fx kost- og/eller styrketræning) og ønsker at understøtte denne behandlingsproces, samt at forebygge kroniske smerter.

ELLER om du har kroniske smerter og ønsker at lindre smerterne, samt forbygge stress, angst og depression som følger af dine kroniske smerter – følger som kan forværre dine smerter. Kort sagt, kan du sætte gang i en lindrende proces og forebygge en ond cirkel af sygdomme der forstærker hinanden.

ABMS’ gruppemøder er nemlig konstrueret så de:

1. Understøtter behandlingsprocesser og livsstilsændringer så effekterne bliver langvarige (f.eks. træning eller kost), ved at stimulere hukommelses- og følelsessystemer så du nemmere motiveres til og husker dine nye vaner.

2. Lindrer og forebygger kroniske smerter.

3. Lindrer og forebygger stress, angst og depression..

Så længe du kommer til møderne og arbejder med programmet.

Tre typer kronisk smerte

Som nævnt indledningsvis kategoriseres smerter som kroniske hvis de har været konstante eller hyppigt tilbagevendende i mindst tre måneder. Kroniske smerter kategoriseres yderligere i tre overordnede typer: Nociceptive smerter, neuropatiske smerter og sensibilisering. 

1.   Nociceptive smerter

Smerter som ikke forsvinder, men vedbliver mere end tre måneder efter at beskadigelse af led, væv, muskler og/eller knogler er helet. De opleves ofte som murrende, borrende og knugende. Denne type kroniske smerter er opkaldt efter de nerveender, der registrerer vævsbeskadigelse, nemlig nociceptorerne.

2.   Neuropatiske (nervesmerter)

Smerter som ikke forsvinder, men vedbliver mere end tre måneder efter sygdom eller skade på selve nerverne (nervefibre eller nerverødder), i hjernen eller rygmarven. Disse smerter kan eksempelvis opstå hos borgere der har haft en diskusprolaps, har fået amputeret et ben eller efter operation. Denne anden type smerter kaldes også for nervesmerter og de opleves ofte som brændende, sviende eller prikkende/sovende.   

3.   Sensibilisering

Smerter som har stået på, eller har været hyppigt tilbagevendende i mere end tre måneder uden nogen tilsyneladende skade på kroppen. Nervesystemets måde at registrere smerter på har simpelthen forandret sig, idet nervecellerne i rygmarven og hjernen er blevet overfølsomme. Derfor kaldes denne type smerter også for central sensibilisering. Nervesystemet registrerer altså lynhurtigt uskadelige stimuli som smerter. Sensibilisering forekommer eksempelvis hos borgere med fibromyalgi eller som følger af piskesmæld.

Vi borgere med kroniske smerter har ofte en kombination af de tre typer.

NERVESYSTEMET TILPASSER SIG – GØR DU?

Har du haft smerter i mere end tre måneder, for eksempel i nakke, skuldre eller lænden som hænger sammen med bestemte jobfunktioner så er dine smerter kroniske.

Det kan også være, at du stadig har smerter tre måneder efter en diskusprolaps som er helet eller at er du blevet helbredt for en sygdom (for eksempel kræft) , men har stadig har smerter tre måneder efter de opstod. I alle tilfælde er dine smerter kroniske.

Måske har du haft smerter i mere end tre måneder i en kropsdel du har fået amputeret, såkaldte fantomsmerter, eller du har haft smerter i mere end tre måneder uden at nogen har kunnet finde hoved eller hale i hvordan smerten er opstået eller hvad der trigger smerten.

I alle tilfælde er smerterne kroniske og det betyder, at neurofysiologiske og -biologiske mekanismer i kroppen har forandret sig og at du som borger med smerter bør forholde dig anderledes til dem, end hvis de var akutte.

Det er vigtigt at forstå, at NERVESYSTEMET HAR TILPASSET SIG. Det betyder, at NÅR DU HAR HAFT SMERTER I MERE END TRE MÅNEDER SÅ HAR DIT NERVESYSTEM FORANDRET SIG I DE PERIFÆRE NERVER OG/ELLER I DET CENTRALE NERVESYSTEM (RYGMARVEN, HJERNESTAMMEN OG HJERNEN).

I det perifære nervesystem tilpasser beskadigede nerveender sig ved at danne små nye nervespirer som sender flere smertebeskeder og i det centrale nervesystem kan inaktive nervefibre blive aktiveret så smertesignalerne forstærkes. Ved kroniske smerter sender nervesystemet altså TUSINDVIS AF SMERTEBESKEDER, DER BREDER SIG SOM RINGE I VANDET IGENNEM NERVESYSTEMET SOM TILPASSER SIG OG NATURLIGVIS MEDFØRER EN ØGET OVERFØLSOMHED.

Ved kroniske smerter er der altså ikke længere tale om en envejskommunikation fra det perifære nervesystem til det centrale nervesystem, men om en tovejskommunikation, idet de vedvarende smertebeskeder medfører forandringer i nervesystemet og øget smertefølsomhed (Billede 3).

Husk også på, som jeg nævnte, i forbindelse med akutte smerter, at hjernen konstant associerer og sammenligner det vi sanser nu og her med vores erfaringer - helt automatisk og uden vi er bevidste om det. Derved påvirker hjernens bearbejdning af stimuli vores måde at leve på og hvordan vi oplever den verden vi sanser.

Det betyder, at den ”kroniske smertehjerne” ikke bare er på overarbejde med at bearbejde en øget mængde smertebeskeder, men at den har været på overarbejde med at sammenligne sanseindtryk med erfaringer for at forudse og rette opmærksomheden mod potentielle farer i rigtig lang tid. Alt det her gør ”den kroniske smertehjerne” helt UBEVIDST.

Med den viden ’in mente’ så er det nemmere at forstå, at vi let overbelaster nervesystemet og i det hele taget hjernen hvis ikke vi tilpasser os vores nye liv med kroniske smerter.

Det er også derfor, at borgere med kroniske smerter nemt kan komme ind i en ond cirkel af smerter, søvnmangel, stress, angst og/eller depression som så forværrer smerterne, lavere energi, dårlig hukommelse, m.v. især hvis vi ikke tilpasser vores liv til vores nye liv med kroniske smerter (Billede 4), men det er også nemmere at forstå at vi kan bryde denne onde cirkel, samt komme nogle af smerterne til livs, med aflastning, hensynstagende fysisk aktivitet og psykologiske coopingmekanismer og lære at leve et godt liv til trods for smerter (Billede 5). Det bliver nemt et fuldtidsjob at leve et godt liv til trods for smerter, men det lader sig gøre.

Jeg vil gerne understrege, at du ikke kan vide eller tænke dig til smertelindring, men du kan lære at forstå hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk, du kan lære at lytte til din krop/hjerne, lære hvordan du kan hjælpe den med at slappe mere af så den producerer neurotransmittorstoffer og hormoner, der beroliger kroppen, så hjernen ikke forveksler sanseindtryk med fare – og du kan lære hjernen at motivere dig til rent faktisk at gøre det du lærer så du får bremset en ond cirkel af smerter. Det er altså ikke nok, at hungre efter forandring – hjernen er altså nødt til at komme med i ligningen som medspiller.

Det betyder, at du altså også skal tilpasse dig dit nye liv med smerter, både i forhold til hvad du gør, men også i forhold til hvordan du tænker.

Beskrevet på en anden måde: I dit liv uden smerter kunne du måske godt klare få dage med overbelastning og vende tilbage til dit sædvanlige energiniveau eller måske opleve, at du i forbindelse med fysisk træning skulle yde 120% og at det ligefrem gjorde dig stærkere og gav dig mere energi på sigt så længe du fik reparationshvil (Model 1). Men hvis du fortsætter den strategi i dit liv med kroniske smerter så vil du opleve, at du kommer ind i en ond cirkel hvor du bare får færre og færre ressourcer (Model 2).

Hvis du lynhurtigt tilpasser dig dit nye liv med kroniske smerter og ikke overbelaster kroppen så vil du opleve at du kan holde en jævn energi og undgå at smerterne stiger yderligere og du forebygger stress, angst og depression. Selvfølgelig vil du ikke kunne det samme som før du fik kroniske smerter, men du kan bryde den onde cirkel og få et godt liv til trods for smerter. Forsøg hele tiden at yde 80% og giv dig selv kvalitetshvil i stedet for reparationshvil (Model 3).

Langt de fleste borgere med kroniske smerter lander dog nemt i en ond cirkel, som nævnt tidligere. Men du kan bryde den onde cirkel ved hele tiden at holde dig så aktiv som muligt, fysisk og mentalt, uden at overbelaste dig selv fysisk og mentalt. Den sværest opgave bliver måske det mentale, for vi plejer at skulle yde før vi kan nyde, men nu skal du nyde før du kan yde – det er den bedste garant for at få mere energi til et godt liv til trods for smerter (Model 4).

Giv dig selv alle de kvalitetshvil du kan før kl. 15. Varierer med blid fysisk aktivitet, giv dig selv ro og selvomsorg. Sug alt det til dig du kan. DU må gerne have det godt – selv om du er syg og måske endda pt. overlever på kontanthjælp eller konens indkomst.

Det er dit liv. DIT LIV! THIS IS IT! Hvis du bliver hængende i dine gamle strategier med at yde for at kunne nyde så bliver din livskvalitet kun ringere i takt med at du også bliver en større belastning for dig selv, dem du elsker og for samfundet. Lærer du, at nyde før du kan yde så har du langt større chancer for at leve et godt liv resten af dine dage – til trods for smerter. Jeg VED, at det er en nærmest umulig opgave, især hvis du er underlagt pressede rigide kommunalsystemer og er fyldt op af behovet for at give mere, yde mere og være en større del af samfundet.

Hvis smerterne banker på og vi ikke kan eller vil høre dem og accepterer, at de er der (= rent faktisk tilpasser os vores nye liv med smerter) - så banker de til sidst døren ind for de VIL høres og respekteres. Husk på, at de er produktet af en biologisk overlevelsesmekanisme vi hverken kan tænke, distrahere, arbejde eller ignorere os ud af – men vi kan samarbejde med dem og tilpasse os vores nye liv med smerter.

KRONISKE SMERTER ER KOMPLEKSE

”Men hvordan lærer jeg så hvad jeg skal gøre for at få et godt liv til trods for smerter? ”, spørger du måske?

Jeg har jo allerede nævnt lidt om at du kan øve dig i at prioritere kvalitetshvil og yde 80%. Det er dejligt nemt at forholde sig til selv om det er e svær udfordring.

Der er heldigvis langt mere du kan gøre, men hvad det er DU skal gøre er noget mere komplekst.

Kroniske smerter er nemlig et komplekst bio-psyko-socialt fænomen, idet smerterne kan forværres og lindres via både biologiske, psykologiske og sociale faktorer og det er meget individuelt hvilke faktorer vi responderer på (Billede 6).

Dog viser forskningen i kroniske smerter, at det er vigtigt, at holde sig så fysisk aktiv man kan så længe man holder sig lige under smertetærsklen og det er en svær balance, idet reaktionen kan komme timer efter træningen. Overskrider du smertetærsklen øger du dine smerter, men det er ikke ensbetydende med skade. Smerterne kan lindres igen med god tålmodighed. Det er en rigtig god idé, at finde balancen i din fysiske aktivitet sammen med en fysioterapeut der er opdateret om, at kroniske smerter er et bio-psykosocialt fænomen.

Desuden er der et væld af evidensbaserede mentaltræningsøvelser og smertehåndteringsstrategier du kan øve dig i, men husk, at der ikke er en eller anden altoverskyggende sandhed. Prøv at forholde dig åvent til de muligheder der er og hvis du oplever at noget virker for dig så brug det – og det der ikke gør en forskel smider du bare ud til højre.

Du er altid velkommen i ABMS hvor du kan teste forskellige forskningsbaserede redskaber i et anonymt og frivilligt fællesskab i trygge rammer. Her får du konkrete øvelser du kan teste, viden om og forståelse for smerter og du bliver en del af et fællesskab hvor vi reflekterer over hvordan vi hver især finder vores vej til et godt liv til trods for smerter. Du må altid få litteraturhenvisninger til den forskning der ligger bag hver øvelse hvis du ønsker det.

For en god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at vi altid opfordrer nye borgere med smerter til at konsultere egen læge. Hvis ikke man har det godt med sin læge så opfordrer vi til at tale med sin læge om det og/eller at skifte læge afhængigt af situationen.

Vi er en broget skare af psykologer, sygemeldte, studerende, biologer, forfattere, pædagoger, osv. Vi har vidt forskellige baggrunde, uddannelser, mv., men vi har det tilfælles, at vi samarbejder om at finde hver vores vej til et godt liv til trods for smerter via vores arbejde med ABMS’ program og gruppemøder. Du kan læse meget mere om ABMS HER.

ET EKSEMPEL FRA FORSKNINGEN I PLACEBOEFFEKTER

Hvis nu jeg skal give dig et eksempel på, hvordan stimuli i den psykosociale kontekst kan påvirke din smerteoplevelse når du lever med kroniske smerter så vil jeg gerne hive dig med ind i behandlingskontekst. Det kan nemlig give dig lidt indsigt i hvorfor det er vigtigt, at vælge en behandler som ikke bare har forståelse, men også hvorfor det er vigtigt at vælge en behandler som forstår sig på at formidle sin viden og vigtige informationer i et forståeligt og hensigtsmæssigt sprog, kan skabe trygge rammer og imødekommer dig hvor du er i dit liv. 

Forskningen i placeboeffekter viser nemlig, at der er sammenhæng mellem behandlerens kommunikation, patientens smerteoplevelse og biologiske mekanismer i patientens hjerne – og det er altså uanset om de kroniske smerter relaterer sig til fysisk/somatisk sygdom eller skade, om man også har fået stress, angst eller depression som følge af smerterne eller om smerterne er opstået som konsekvens af psykisk sygdom.

Når en behandlers POSITIVE INFORMATION om behandlingen stemmer overens med patientens POSTIVE FORVENTNINGER til behandlingen, korrelerer dette med FRIGIVELSE AF ENDOGENE SMERTELINDRENDE OPIOIDER I PATIENTENS HJERNE, samt patientens oplevelse af SMERTELINDRING (Billede 7). Positive forventninger kan eksempelvis være forventninger til hvor og hvad problemet er og hvordan problemet kan løses.

Endogene opioider er neurotransmittorstoffer i hjernen. De refereres ofte til som ”KROPPENS NATURLIGE SMERTELINDRENDE SYSTEM”. Frigivelse af opioider hæmmer smerteoplevelsen og skaber dermed det vi kalder for en placeboeffekt (placeboanalgesi).

Omvendt hænger negativ information, som stemmer overens med patientens negative, sammen med frigivelse af neurotransmittorstoffet cholecystokinin. Dette hæmmer frigivelsen af endogene opioider, øger patientens smerteoplevelse og skaber dermed det vi kalder for en noceboeffekt (nocebohyperalgesi). Forskningen i noceboeffekter er dog ikke lige så godt understøttet som forskningen i placeboeffekter, idet den ikke er lige så etisk forsvarlig.

Du kan snart læse mere om placeboeffekter HER.

Som afslutning på dette afsnit vil jeg understrege tre vigtige pointer:

1) Sørg for, at de behandlere du får hjælp af er opdateret indenfor viden om kroniske smerter, altså at de forstår hvordan kroniske smerter er et biopsykosocialt fænomen, herunder neurofysiologisk (at smertesystemet har forandret sig i det perifære og/eller det centrale nervesystem) og at de anderkender, at dine smerter hæmmer din fysiske aktivitet, samt din energi.

2) Bær over med din behandler hvis han/hun kommer til at bruge vendinger som ”smerten sidder i hjernen”. Du kan sagtens sidde overfor en behandler som faktisk har forståelse for din sygdom og gerne vil anerkende dig, men som får formuleret sig klodset så det lyder som om dine smerter er rent psykiske og ikke biopsykosociale.

3) Forbered dig på en lang rejse når du begiver dig ud i at teste diverse typer træning (fysisk og mentalt). Der er tale om en livsstilsændring, der indebærer, at du resten af dine dage skal gå til dit liv med en slags åben og nysgerrig opmærksomhed for at du hver dag kan skabe dig et godt liv til trods for smerter (som selvfølgelig også indebærer lav energi, sorg, vrede og alt muligt andet), men derfor kan det stadig være godt.

STIGMATISERING OG AFSTIGMATISERING

”Men når nu der ikke er noget at se, er det så ikke noget psykisk? ”, er jeg ofte blevet spurgt.

Det har ramt mig hårdt mange gange og i min frustration over andres manglende forståelse for hvor innoverende mine kroniske smerter også er for min fysiske aktivitet – MIN HANDLEFRIHED og PERSONLIGE AUTONOMI – så er jeg, til trods for min viden om smerter kommet til at lande i et sprog der indebærer den gammeldags skelnen mellem fysisk og psykisk sygdom.

Det er nemlig helt vildt svært, at undgå, når nu jeg selv er underlagt systemer og strukturer der endnu ikke er opdateret i forhold til viden om kroniske smerter. Jeg er simpelthen faldet i pladask med begge ben, men det har jeg heldigvis også lært noget af som jeg brænder efter at give videre.

I min iver for at afstigmatisere kroniske smerter har jeg, paradoksalt nok, bidraget til at stigmatisere psykiske sygdomme, som for eksempel stress, angst og depression, og det vil jeg gerne sige undskyld for hvis jeg har ramt nogen med det. 

Personligt er jeg ligeglad med om min sygdom får det ene eller det andet navn eller hvordan jeg bliver registreret i diverse systemer så længe jeg bliver behandlet rigtigt og lige, men sådan er det bare ikke. Vi er underlagt systemer der skelner skarpt mellem fysiske og psykiske sygdomme og vi bliver nødt til at argumentere hårdhændet for, at kroniske smerter er fysiske for ikke at miste rigtig, lige og retfærdig behandling i sundhedsvæsenet og for ikke at miste rettigheder i de juridiske kommunalsystemer vi er underlagt . Desuden er der borgere med kroniske smerter som ikke kan få udbetalt deres forsikring fordi deres smerter ikke anerkendes som en skade når de er blevet kroniske. Det er simpelthen uhørt, at vi er inde i en udvikling med en stigende psykiatrisering af borgere med kroniske smerter og det har ikke ”bare” konsekvenser for hvordan disse borgere mødes af kommende behandlere der ikke er opdateret med den nyeste viden om kroniske smerter. Det har også konsekvenser for vores rettigheder.

Det er også en vigtig pointe, at den modstand vi oplever fra borgere med kroniske smerter, som bliver stigmatiseret i vores samfund, også siger noget om hvor dårligt vi behandler borgere med psykiske sygdomme som for eksempel stress, angst og depression. Jeg har selv oplevet at få stress og angst som følge af mine kroniske smerter og det er ikke at misunde skulle jeg lige hilse at sige. Er man syg så er man syg - uanset om sygdommen hedder det ene eller det andet. Lige behandling og lige rettigheder for alle borgere i Danmark. Tak!

Lige så meget jeg ønsker at bidrage til afstigmatisering af kroniske smerter, lige så lidt ønsker jeg at bidrage til stigmatisering af psykisk sygdom. Hvis vi alle blev behandlet rigtigt, lige og retfærdigt i vores sundhedsvæsen og i vores kommunale juridiske systemer så tvivler jeg på, at der ville være så store reaktioner på uretfærdig behandling og ulige rettigheder. Det kan du snart læse mere om HER.

HUSK:

I ABMS tager vi alle smerter alvorligt. Det er din oplevelse der tæller.

Vi er bevidste om, at der hersker en gammeldags skelnen mellem fysiske og psykiske smerter, såvel inden for det etablerede sundhedssystem, som inden for visse patientfora. Det kan du snart læse mere om HER.

I ABMS ønsker vi at udbrede viden om smerter, samt at bidrage til afstigmatisering af kroniske smerter.

Vi ønsker, at alle behandlere i det etablerede sundhedsvæsen opdateres inden for viden om smerter og at Sundhedsstyrelsens Klassifikationssystem (SKS) opdateres - så vi mødes med forståelse og behandles lige uanset hvor vi undersøges og behandles.

Vi ønsker også, at kommunernes juridiske systemer opdateres i forhold til viden om kroniske smerter for at komme ulige rettigheder til livs.

Således ønsker vi både lige behandling i vores sundhedssystem, men også lige rettigheder i de juridiske kommunalsystemer vi er underlagt.

Vi tror på, at viden om kroniske smerter og opdatering af klassifikations- og juridiske systemer er vejen frem til afstigmatisering.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du mere end velkommen til at skrive til dittepode@abmsdanmark.dk

Litteraturliste

Bar, Moshe

2009         ”Predictions: A universal principle in the operation of the human brain”, Philosophical Transactions of the Royal Society B: Biological Sciences, Bind 364, Hæfte 1521, Side 1181-1182

Benedetti, Fabrizio

2011         The Patient’s Brain – The neuroscience behind the doctor-patient relationship, Oxford University Press, New York

2011         “How Placebo Change the Patient’s Brain”, Neuropsychopharmacology: Official publication of the American College of Neyropsychopharmacology, Bind 36, Hæfte 1, Side 339-354

2009         Placebo effects: Understanding the mechanisms in health and disease, Oxford University Press          

2002         “How the doctor’s words affect the patient’s brain”, Evaluation & Health Professions, Bind 25, Side 369-386

Chris Frith

2007         Making up the Mind – How the Brain Creates our Mental World, Wiley-Blackwell Publishing, United Kingdom

Staehelin Jensen, Troels

2017         SMERTE, Aarhus Universitetsforlag, Tænkepauser Bind 51

Flere kilder kan rekvireres pr. mail: dittepode@abmsdanmark.dk