ABMS HERNING v/ Anne Sofie Hartmann
Velkommen til ABMS Herning
Du kan godt glæde dig til at blive en del af vores fantastiske fællesskab. I ABMS Herning holder vi ABMS-møde en gang om måneden, samt Walk & Talk for alle med smerter.
Vi startede op i Herning med gåture i Januar og forventer at opstarte ABMS-møder snarest. Vil du være frivillig med mig må du endelig kontakte mig.
Du behøver ikke være medlem for at være med, ligesom med alt andet i ABMS. Læs mere nederst på siden.
Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig. Du er også velkommen i vores lukkede facebookgruppe: ABMS Herning, samt på Facebooksiden ABMS - Anonyme Borgere Med Smerter
♿️ Handicapvenlige lokaler
Frivilligcenter Herning
Fredensgade 14
7400 Herning
Find vej med offentlig transport HER
WALK & TALK
Vi går en tur sammen en gang om måneden i Løvbakke Skov ved Løvbakke Naturcenter. Her er der en rigtig fin lille rute med bænke hele vejen, samt borde og bænke under tag.
Medbring gerne firbenede og en termokande med en kop varm the/kaffe/cacao.
Vores gåture foregår forskellige steder i Herning og omegn. Hop med ind i den lukkede facebookgruppe ABMS Herning eller skriv en mail hvis du har særlige ønsker.
Det bliver en stille og rolig tur på dine præmisser og med rigeligt mulighed for at hvile på bænke.
Gåturene giver os mulighed for at være sammen på en anden og mere uformel måde end til vores ABMS-møder. Vi får fyldt på livskvalitetskontoen med lidt blid bevægelse til kroppen, frisk luft i lungerne og hyggeligt samvær.
HVORNÅR
ABMS-MØDER
ABMS-møderne foregår hos Frivilligcenter Herning kl. 17-19.
Har man lyst til at blive til hygge med fri snak og spisning af evt. medbragt mad/snacks kan man blive indtil kl.21.
Alle med smerter er velkomne - på tværs af smerteproblematikker, alder, køn og diagnoser (eller ej). Da vi er et anonymt fællesskab kan du regne med, at alt du siger til mødet bliver der. Det er helt naturligt, at værne om sit privatliv - også når man er udfordret med smerter.
Til vores gruppemøder samarbejder vi om vores program. Programmet indeholder viden om smerter, samt redskaber til smertehåndtering. Gruppemøderne fungerer som en slags særlige indlæringsrum, der gør det nemt at lære nye vaner. Vores hovedformål er at samarbejde om et godt liv til trods for smerter.
Man styrer selv om man blot vil lytte eller om man vil dele sine tanker og erfaringer i forhold til dagens trin, der fungerer som tema for mødet.
Det eneste der kræves for at deltage er et ønske om et godt liv til trods for smerter via arbejdet med ABMS' program og gruppemøder.
Du er altid velkommen til at dukke op til en uforpligtende snak